Zoll AED plus

En hjertestarter er et meget simpelt apparat, som via to elektroder kan analysere en persons hjerterytme og afgive et elektrisk stød til genopretning af hjerterytmen.

Hvad står AED for?
De nye hjertestartere til lægfolk betegnes også AED. Det står for Automatisk Ekstern Defibrillator.

Hvem kan betjene en hjertestarter?
De nye hjertestartere er designet til at blive brugt af lægfolk dvs. personer uden nogen form for sundhedsfaglig uddannelse. De er nemme og sikre at betjene.
Ved hjælp af stemmevejledning, tekstbeskeder og grafiske illustrationer bliver førstehjælpere guidet igennem forløbet.

Kan man komme til skade ved at betjene en hjertestarter?
Indbyggede mekanismer i apparatet sikrer, at man ikke kan gøre nogen skade. Apparatet giver kun mulighed for at afgive elektrisk stød, når det genkender bestemte signaler,
som optræder ved hjertestop. Der er imidlertid visse forholdsregler man skal tage. For eksempel må man ikke røre patienten, når der afgives et elektrisk stød.

Er det nødvendigt med undervisning?
Der er ingen krav om uddannelse, men det anbefales at personer, der skal betjene en hjertestarter gennemgår et kort kursus i brug af hjertestarter.
Hvordan ved jeg, at der er tale om et hjertestop?
Ved hjertestop mister personen hurtigt bevidstheden og der vil ikke være noget tegn på liv. Når du har placeret elektroderne på personen,
vil apparatet analysere om der et behov for at afgive et stød.

Er det lovligt at betjene en hjertestarter?
Sundhedsstyrelsen bekendtgjorde på AED konferencen den 18. marts 2003, at lægfolk kan og må betjene hjertestartere og anbefaler at apparaterne udbredes i Danmark.

Hvor kan hjertestartere være til nytte?
Eftersom hjertestop indtræffer i alle aldersgrupper og ofte uden forvarsel, er det umuligt at udstikke præcise retningslinjer for hvor hjertestartere bør installeres.
Nedenstående liste giver imidlertid eksempler på steder, hvor man er begyndt at opsætte apparaterne:
Private og offentlige virksomheder, idrætspladser (fitnesscentre, svømmehaller, golfklubber osv.), færger, toge, fly, lufthavne, stationer, underholdning (stadions, forlystelsesparker, kasinoer)
indkøbscentre og butikker, hoteller, sundhedsvæsenet (hospitaler, klinikker, lægehuse), offentlige institutioner (skoler, fængsler ) og private hjem.
Endvidere bør det eksisterende beredskab opgraderes således at også politi og brandvæsen har hjertestartere.

Hvilke fordele har min arbejdsplads ved at anskaffe en hjertestarter?
Det primære formål med hjertestarteren er naturligvis at redde liv. Derudover er der flere fordele for den enkelte arbejdsplads,
såsom et klart signal om høj prioritering af medarbejdernes sundhed, kunder m.m. Mere tryghed i hverdagen for medarbejderne.
Profilering af virksomheden over for eksterne omgivelser.

Gør en forskel og red liv.
ZOLL AED Plus, er den eneste hjertestarter med indbygget REAL CPR Help®, som måler og registrerer hvordan du giver hjertemassage – og som giver dig feedback,
der hjælper dig med at gøre det rigtigt. Meddelser via lyd og billeder hjælper dig til at yde livreddende førstehjælp med selvtillid og overblik.

Feedback i forhold til hjertemassagen.
ZOLL ‘s patenterede elektroder måler hjertemassagens hastighed og dybde. En stemme i hjertestarteren fortæller dig hele tiden om du giver effektiv og rigtig hjertemassage
– og vejleder dig med udtryk som “tryk hårdere” eller “god hjertemassage”. Endvidere hjælper hjertestarteren dig med at følge den anbefalede frekvens på 100 kompressioner per minut.
På siden med træningvideoer, kan du se hvordan du udfører hjertemassage med ZOLL AED Plus, og hvordan hjertestarteren guider dig hele vejen

Unikt grafisk og brugervenligt design.
Et billede siger mere end tusind ord. Den unikke grafiske brugerflade på AED Plus hjertestarteren – billeder kombineret med tekst og dansk stemmevejledning
– hjælper dig igennem hvert enkelt trin i den livreddende førstehjælp.
112b
Lys på billederne gør opmærksom på hvad der skal gøres – i den rigtige rækkefølge. Tekst og lyd svarer til billederne og er med til at få dig til at udføre de vigtige handlinger,
der kan redde liv. Billederne og lydene sikrer, at alt foretages i korrekt rækkefølge, og at eventuelle stød gives hurtigt.

Én elektrode er nemmere end to.
AED Plus hjertestarteren indeholder ZOLL’s patenterede elektroder CPR-D•padz™, der er to elektroder samlet i ét stykke med indbygget Real CPR Help.
Ved at gå efter håndplaceringen for hjertemassagen placeres elektroderne let og hurtigt på den tilskadekomne – og dermed spares livsvigtige sekunder.

Mindre vedligehold og lave driftsomkostninger.
AED Plus hjertestarteren udfører automatisk selv-test, der sikrer dig, at hjertestarteren altid er klar ti brug.
AED Plus hjertestarteren anvender billige og miljøvenlige håndkøbsbatterier (Duracell), som er nemme at udskifte og som holder fem år i stand-by-tilstand.
Elektroderne har ligeledes en holdbarhed på fem år – og driftsomkostninger begrænses dermed til nye elektroder og batterier hvert femte år.
Hjerteforeningen og Sundhedsstyrelsen
ZOLL AED Plus hjertestarter anbefales af Hjerteforeningen, og efterlever samtidigt Sundhedsstyrelsens krav og specifikationer til en hjertestarter.

Iøjnefaldende & robust design.
Frygt for at lave fejl er en stor barriere for at hjælpe et menneske der rammes af hjertestop. En hjertestarter må derfor ikke virke kompliceret og afskrækkende.
Derfor er AED Plus hjertestarteren konstrueret i et “ufarligt” design, og den grønne farve betyder endvidere, at apparatet er synligt i hverdagen.

Intelligent hjælp til børn.
ZOLL AED Plus hjerterstarteren kan defibrillere børn, der er op til 8 år gamle ved hjælp af elektroderne pedi•padz® II. Når pedi•padz II er tilsluttet hjertestarteren,
registrerer AED Plus at det er et barn, der skal reddes. Eftersom der til AED Plus hjertestarteren er udviklet en EKG-analyse med særligt henblik på børns hjertefrekvens,
sammenholdt med passende defibrilleringsenerginiveauer, kan AED Plus anvendes til at redde både børn og voksne.

Understøtter overlevelseskæden.
Den understøtter ERCs komplette overlevelseskæde, fra “KONTROLLER BEVIDSTHED” til og med udførelse af HLR. Indtil elektroderne er påsat, giver AED Plus meddelelse om alle de ting,
som skal gøres inden første hjerteanalyse, herunder at ringe efter hjælp og udførelse af ABC-vurderinger (frie luftveje, vejrtrækning, blodcirkulation).

Bedste beskyttelse mod indtrængning af støv og vand.
AED Plus har en IP-klassificering (ingress protection, indtrængningsbeskyttelse) på IP55 for støv og vand, hvilket er den højeste IP-klassificering for nogen AED på markedet i dag.
Dette gør det muligt at placere apparatet på ideelle steder og således have hurtig adgang til en AED i akutte situationer, som kan forekomme udendørs,
tæt på vand og fugt eller i støvede omgivelser med mange små luftbårne partikler.