Opsætning af din Dantracker

Ny kunde


  1. Tryk på linket “Ny kunde
  2. Du kan nu oprette din DantrackerDan Kigger ikon.png

Indtast herefter…

  1. Trackernavn (ex. min bil)
  2. Serienummer (SN står på emballagen, eller på siden af trackeren)
  3. Vælg en parameter opsætning

Se venligst instruktionsvideoer før opstart.

 

Aktivering af Tracker


 

Når du har oprettet trackeren og der er købt abonnement, skal trackeren aktiveres.

  • Ryst trackeren let i 10 sekunder
  • Placer den udenfor i ca. 10 minutter

Når trackeren er aktiveret, opdaterer den første position og du modtager en aktiveringsmail.

Den vil være tændt, så længe dit abonnement er aktivt.

Såfremt du har problemer, bedes du venligst kontakte support@dantracker.com.

 

Dantracker modes


En Dantracker er sporet ved bevægelse, ligger den stille, sover den blot og bruger samme mængde strøm i alle modes.

Herunder kan du læse mere om de forskellige modes.

SLEEP mode 

Er den mest batteri besparende mode.

I SLEEP mode er din Dantracker programmeret til at opdatere, såfremt den ikke har følt en relativ bevægelse over et vist stykke tid.

EKSEMPEL: Såfremt du har valgt BIL parameter opsætning og din Dantracker ikke har følt bevægelse i 5 min, er den programmeret til at opdatere sin position. 

Såfremt du ikke får en position, kan det skyldes flere ting:

  • Den er ikke detekteret (skal være bevæget et vist stykke tid)
  • Den kan ikke nå at sende, indenfor den afsatte tid
  • Den er indenfor internt geofence område (25 meter)
  • Dantrackeren er gemt for godt
  • Dantrackeren er et sted hvor den ikke kan sende igennem

LIVE mode

I LIVE mode vil en Dantracker sende under bevægelse, med et regelmæssigt interval (typisk 5-7 minutter).

OBS! Det er vigtigt at være opmærksom på at denne funktion bruger mere batteri, da der kommer flere tracks.

GEOFENCE mode

I GEOFENCE mode vil en Dantracker sende under bevægelse, med et regelmæssigt interval (typisk 5-7 minutter). Kommer denne position udenfor GEOFENCE zonen, vil du modtage en ALARM mail. Har du Dantracker PRO appen, vil du få alarmen som en push besked.

I portalen er det muligt at sætte et GEOFENCE område på henholdsvis 300m, 500m og 1000m. I Dantracker PRO appen vil du kunne sætte GEOFENCE med fingrene, op til en radius af 2 km.

ALARM mode

I ALARM mode vil en Dantracker sende under bevægelse, med et regelmæssigt interval (typisk 5-7 minutter).

Denne funktion bruges, såfremt dit objekt bliver stjålet, eller du ønsker en besked hvis det bliver flyttet.

 

Videregivelse og salg af tracker

Hvis du er færdig med at bruge din tracker kan du med fordel videregive eller sælge din tracker til en anden. Du behøver altså ikke at smide trackeren ud, da trackeren har en så lang levetid. Spar i stedet penge eller overrask en ven med en gave.

Fremgangsmåde:

  • Tjek at trackeren stadig virker inden overdragelse – Hvis den ikke virker, kan du få en gratis ombytter med abonnementet Tracker for Life
  • Slet trackeren fra din konto
  • Sørg for at serienummeret stadig er på trackeren og tydeligt kan aflæses
  • Overdrag trackeren og informer vedkommende om dit forhenværende forbrug på trackeren
  • Informer omkring oprettelse på dantracker.com og det påkrævede abonnement

Efter overdragelse anbefales det at vedkommende tegner Tracker for Life abonnementet da trackeren har været i brug og kunne potentielt stoppe med at fungere kort efter overdragelsen.