Fakta om Ride ulykker

 

• Rideulykker er desværre hyppige. Der er flest piger, der kommer til skade.
• Fald fra hesten er den mest almindelige årsag
• Hovedskaderne er hyppige. Hvert år er der flere meget alvorlige skader
• Derudover er der træde, bid og klem skader.
• Det er vigtigt at forebygge skader. Ridehjelm er påkrævet

 

Hvem er mest udsat?

 

Rideulykker ligger på en fjerdeplads mht. antal skader indenfor idræt. I Danmark behandles ca. 7.400 personer på skadestue hvert år pga. rideulykker. Næsten 60 % sker på grund af fald fra hesten, og 28% af ulykkerne sker, mens rytteren er på jorden, for eksempel under staldarbejde eller op- og afsadling. Det er hyppigst piger yngre end 19 år, der kommer til skade. Hvert år er der 1-2 ulykker med dødelig udgang.

 

 Hvilke skader er de hyppigste?

 

De hyppigste årsager til skader hos ryttere er naturligt nok, at de falder af hesten. I de fleste tilfælde skyldes det, at man mister kontrollen over hesten.

Når det gælder skadetype, ser man ofte hovedskader kombineret med skulderskader. Faldet fra hesten vil ofte være sådan, at man lander på skulderen, derefter hovedet, eller disse to kropsdele samtidig, idet man glider ned langs hestens side.

Hestens hastighed og underlagets beskaffenhed vil være afgørende for, hvor alvorlig skaden er. Ridning er en af de idrætsgrene med højest procentandel af indre hovedskader (6 %). Andelen af indre hovedskader er heldigvis faldende pga. øget brug af korrekt type hjelm.

Størstedelen af skaderne er af lettere karakter. Men en betydelig andel er moderat alvorlige. Nogle få er meget alvorlige.

Fald fra hesten ofte medfører alvorlige skader. 50% af de behandlingskrævende skader i ridning kommer efter fald, og 25% af alle fald resulterer i knoglebrud, mens 14% omfatter hoved/kranieskader.

 

Kan de forhindres?

 

De fleste af ulykkerne kunne forhindres, hvis de unge var bedre oplyst om, hvordan man omgås heste. Ulykkerne sker, fordi man er uforsigtig og fordi de unge ikke er klar over, hvordan, hvorfor og hvor hurtigt heste kan reagere, ofte uden nogen forudgående varsel.

Der er al mulig grund til at oplyse om, at heste ikke “bare” er dyr, som man kan kæle med, som andre mindre familie dyr. Tværtimod er det nødvendigt at præcisere, at heste kan være særdeles farlige, (ikke pga. ondskab fra hestens side), men P.g.a. deres størrelse, vægt og kræfter, kan de udrette voldsom skade, når ulykker indtræder.

 

Hvordan forebygger man rideulykker?

 

• Forstå din hest
• Lyt til din hest
• Kend til hestens signaler
• Kend til hestens begrænsninger
• Kend til dine egne begræsninger
• Hav god grundtræning (både styrke og kondition)
• Sørg for god spændstighed og smidighed
• Øg aktiviteten gradvist og harmonisk i takt med egne færdigheder
• Vælg “rolige”, gerne lidt ældre dyr
• Vælg vanskelighedsgrad efter kvalifikation
• Træn under rolige forhold
• Undgå trafikeret vej. Brug refleks når du færdes i trafikeret område
• Sikre at hesten er korrekt skoet for årstiden og underlag
• Undgå farlige terrænpartier under fri træning i terræn. Udvis stor forsigtighed ved ridning i skov med tætte grene og andre naturlige hindringer
• Brug altid en solid godkendt hjelm
• Brug andet beskyttelsesudstyr feks. Ridevest, (S-Cut til frigørelse).
• Sørg for godt førstehjælpsudstyr
• Sørg for at der findes gode og kvalificerede førstehjælpere
• Sørg for god opfølgning ved behandling og genoptræning efter skade

 

 

 

 

I trafikken

 

• Du skal ride i vejens højre side, med mindre der findes en særskilt ridesti. Du må ikke ride på cykel- og gangstier.
• Rid én og én i højre side af vejen. Kun hvis I er mange, skal I ride to og to.
• Rid aldrig for løse tøjler.
• En ung og urolig hest bør følges med en erfaren og rolig hest, hvor den erfarne går tættest på trafikken.
• Giv tegn i god tid, så andre ryttere og trafikanter er forberedt på, hvad du vil gøre.
• Hold samling på gruppen. Kryds vejen samtidigt. Lad aldrig heste vente på hinanden på hver sin side af vejen. Heste er flokdyr, og i værste fald kan en ventende hest løbe efter de heste, som allerede er kommet over vejen.
• Kryds altid vejen, hvor der er fuld oversigt – og f.eks. aldrig før et sving.
• Når du rider i lygtetændingstiden, skal du have en lygte på dit venstre ben. Lygten skal lyse hvidt fremad og rødt bagud og være synlig på mindst 150 meters afstand. Hesten skal have refleksbånd på alle 4 ben. Refleksbåndene skal være mindst 5 cm brede.
  Du kan blive ekstra synlig ved selv at tage en refleks/diodevest på og give hesten et lyst dækken på, evt. med påsyede refleksbånd.
• Fodgængere passeres altid i skridt.
• Tag ned i skridt, hvis en cyklist ønsker at overhale.

 

 

 

 

Kilder

Fagmedarbejdere

• Martin Lind, overlæge, prof., dr. med., Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Sygehus
• Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
• Jes Bruun Lauritzen, professor, overlæge, dr. med., Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet
• Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal – sundhed.dk
• Dansk Ride Forbund – Sikkerhed i trafikken
• Danmarks statistik
• Rideulykker – Patienthåndbogen på sundhed.dk
• Si-folkesundhed.dk
• Dylægevagten.dk